10.09.11
Kategoriseret under Hverdagen af morganmid
Jeg har bemærket en ting omkring singlemødre. Eller generelt bare mødre der er gået fra barnets far, for fænomenet er tilbagevendende hvad enten de har fundet ny kærlighed eller ej. Enten har de et elendigt forhold til børnenes far, eller også har de et ‘men jeg sluger mange kameler’-forhold.
Sådan et hvor det dybest set fungerer rigtig godt. Hvor far og mor kan enes om, at de vil barnet det bedste, de kan fejre fødselsdage, højtider og andre store begivenheder, som f.eks. barnets første skoledag sammen. Men de kan aldrig gøre det uden, at mor ’sluger kameler’. Spørger man fædrene, så kan de ikke sætte en finger på det forældreskab de og deres eks har. Faktisk, synes de, at det går overraskende godt, taget i betragtning at de ikke kunne enes før bruddet.
Men spørger man mødrene, så er det nærmest umuligt for dem, at bekræfte fædrenes udsagn, uden det essentielle ‘.. men der skal godt nok også sluges mange kameler’. Problemet er bare, at de ikke kan sige hvilke kameler de sluger. Spørger man dem, så får man svar som ‘jamen nogle gange så…’ og derfra går de i stå. Jeg tror ikke engang selv de ved, hvilke kameler de sluger, men der skal ikke herske tvivl om, at de altså bliver slugt.
Permalink
04.06.11
Kategoriseret under Single af morganmid
Hvis pigen ovre i min fakta, skulle dømme mig ud fra min indkøbskurv, så tror jeg ærlig talt ikke jeg vil vide hvad hun dømmer mig som. Den ene dag fylder jeg båndet, med Nupo, den næste udelukkende med grøntsager og den tredje med frysepizza, hvidvin og chokoladeis.
Hun må virkelig tænke ”Okay, hun forsøgte at tabe sig, det gik ikke. Så prøvede hun med grøntsager, og nu spiser hun sig ihjel som en anden Brigdet Jones, mens hun tuder og drikker hvidvin.
Tsh. Mig? Sølle liv? Ikke tale om!
Virkeligheden hedder sig jo, at jeg ikke orker at lave mad i dag, det er varmt - jeg har ikke fået is længe, desuden er det lørdag - så må jeg godt drikke en flaske vin i selskab med mig selv. At jeg så bagefter gik i Blockbuster og lånte tre pladderromantiske tøsefilm, det ved hun jo ikke!
Permalink
13.12.10
Kategoriseret under Hverdagen af morganmid
Jeg har det sådan lidt med mænd… At jeg tit og ofte dømmer dem ret hårdt ud fra hvordan de går klædt.
Nej det er løgn, for det er ikke specifikt HVORDAN de går klædt, det er HVOR det er købt.
For mig er det et absolut minus, hvis en mand jeg ser, køber sit tøj i Jack & Jones - jeg duer bare ikke til det. Og endnu værre hvis han shopper i H&M, eller hans skjorter er 2 for 150,- fra Tøjeksperten. Og det er jo fuldstændig dobbeltmoralsk, sindssygt, og møghamrende uretfærdigt at jeg gør det. For kigger jeg i mit eget klædeskab, så finder jeg da både trøjer fra Vero Moda og H&M, samt kjoler fra Zara og Mango. Ligesom jeg er en sucker for outletbutikker og lagersalg. Så hvorfor tænder jeg sådan af, over at mændene gør det samme? Jeg går helt i baglås, og køber gerne dyre skjorter og trøjer til ham, på trods af at det hverken er jul eller en anden tid hvor man bør give gaver.
Det er da vist nok underligt.. Jeg tror bare der har opbygget sig, et sådant mærkeligt forhold til den slags mænd, fordi jeg simpelthen ikke forstår dem. Hvordan i al verden kan man gå SÅ meget op i, at ens bil skal være den hurtigste BMW, fjernsynet det største fra Sony, telefonen den nyeste iPhone, og så være så pisse ligeglad med hvordan man ser ud???! Det forstår jeg ikke!!
Permalink
11.10.10
Kategoriseret under Hverdagen af morganmid
Jeg forstår, at nogle mennesker har et behov for at lyve. Jeg forstår, at det i visse situationer kan være bedst for alle parter, at lyve.
Jeg forstår også, at nogle mennesker ikke ved de lyver, ikke ved de gør noget galt, når de lyver. Lystløgnere kan man vel kalde dem, de mennesker der lyver om selv de allermindste ting. Dem der sætter et ekstra tal i rækken på de antal gange de har gjort noget, dem der i stedet for at sige ”ja, jeg tog mig sgu en hjemmelørdag”, opdigter folk og episoder der slet ikke eksistere, bare fordi de kan. Eller rettere, fordi de ikke kan lade være. Jeg har mødt flere af denne type mennesker på min vej, og jeg har ondt af dem. Hovedsagligt fordi de ikke når at reagere før det er for sent. Hvis de vitterligt har besluttet sig for ikke at lyve, så lyver de alligevel, fordi det ligger dem så naturligt, det er det de plejer at gøre. Og de stakler der lytter til dem hver dag, stoler på dem, og måske endda respektere dem, de stoler selvfølgelig på alt hvad de siger.
Permalink
27.09.10
Kategoriseret under Hverdagen af morganmid
Jeg kan så godt lide at komme ud på gaden, sådan en nat efter søndag kl. et, eller nat efter tirsdag kl. tre. Bare for at se, at her ingen mennesker er, ingen biler. Måske kører en enkelt taxa forbi, og 7-eleven lukker aldrig, men disse nætter giver mig trods alt, en følelse af at byen alligevel bare er en provins i forhold til resten af verden.
Permalink
01.06.10
Kategoriseret under Hverdagen af morganmid
Sikke da noget pis! Det var min første tanke, da jeg at hørte nogle af spillerne fra landsholdet, havde sagt, at den nye VM bold fra Adidas var skyld i nederlaget til Australien. At Danmark kan tabe til Australien er en katastrofe… Men det er sgu ikke boldens skyld.
Om så der er en forskel på den bold, frem for alle andre bolde, så burde landsholdet have trænet med den. Ligesom de andre landshold også burde, når nu verdens førende landsholdsmålmænd er ude og sige den er så dårlig. Det er den samme bold som blev brugt til Africa Cup of Nations, og dengang observerede man også, at den var anderledes. Hvorfor har man så ikke taget det til sig?? Når nu man altså vidste, at det er den der bliver spillet med under VM. Dårlig undskyldning siger jeg bare..
Det er ligesom spin.. Hvis nu de målmænd går ud allerede før VM sparkes igang, og siger det er en dårlig bold, så har de en undskyldning at falde tilbage på, hvis en kamp går skidt.
Man kan så diskutere om det er spillerne der er nogle klaphatte her, eller om det reelt set ikke er trænerteamet, der burde have taget fat i bolden noget tidligere..
Permalink
15.04.10
Kategoriseret under Hverdagen af morganmid
Ulempen ved at lade andre mennesker råde dig er, at de som oftest ikke har noget på spil..
Permalink
03.01.10
Kategoriseret under Hverdagen af morganmid
Jeg forstår det simpelthen ikke.. Det der med mænd og biler, helt ærligt!!
Det er da fint nok, at de går særligt op i noget. Det er ikke det. Jeg kan da også selv, med lidt anstrengelse, interessere mig for biler. Men når det kommer til det punkt med hvad man må og ikke må, i en mands bil, så står jeg altså helt af!
Som for nyligt, hvor min kære fader hentede mig før vi skulle til julefrokost hos noget fjern familie. Han ankommer i sin blot tre-måneder gamle BMW et-eller-andet, Diesel.. Med lyst læderindtræk, og tæpper der dækker hele bagagerummet til, så hunden, når den altså er med, ikke sviner.. Jeg har, af mangel på bedre, spist rester fra aftenen forinden til brunch - som i at man tømmer køleskabet for de stakkels fem ting der nu måtte være der inde - der i blandt, et produkt med et højt indhold af hvidløg. Så jeg tænker, nu hvor jeg (efter at have læst BT’s slanketips om at børste tænder når man er lækkersulten) altid har en rejsetandbørste ved hånden, at jeg liiiige giver munden et lille ekstra skrub, af simpel mangel på tyggegummi.
Det bliver altså, af hensyn til bilen og situationen, et hurtigt lille skrub, uden tandpasta eller noget som helst der kunne minde om det.. Alligevel flejner manden fuldstændig, råber og skriger af mig, og siger at jeg er møgulækker og fandeme så om jeg ikke godt kunne tage at lade være med at børste mine tænder i hans bil… Som han altså sidder og ryger i. Hmm..
Permalink
07.12.09
Kategoriseret under Hverdagen af morganmid
Indledning: Anders Stjernholm har i magasinet Woman beskrevet begrebet ”kæpkusine”, som en modsætning til begrebet ”hulfætter”, der altså er en mand der har knaldet med samme pige som man selv har.
Altså er en kæpkusine, en kvinde der har knaldet med samme fyr, som man selv har.
Jeg er ked af, at du har knaldet med du-ved-godt-hvem, ikke fordi det generer mig så meget, det gør det faktisk ikke længere - det havde det gjort for et halvt år siden, men mere for din egen skyld. Jeg så for helvede da I gik sammen, og jeg ondede dig det godt.
Jeg så også weekenden efter, da du jagtede ham som en hund, hvilket jeg fik et godt grin ud af (undskyld!).. Jeg så dit blik mod mig, da jeg snakkede med ham, og jeg så dit blik mod ham, en af de gange du stirrede det fast på ham.
Egentligt burde du hade mig, det tror jeg også du gør, for jeg så de øjne du sendte mig, da vi mødte hinanden i det virkelige liv. Egentligt, ville jeg helst sidde og påpege alle de negative ting ved dig, som jeg har gjort med så mange andre før, men så gik det op for mig, at du jo rent faktisk er mig - bare for et halvt år siden. Jeg er hende kællingen, jeg selv hadede og forbandede langt væk, fordi hun bare SNAKKEDE til ham, og han ikke så meget som gad kigge på mig. Lidt som du har det nu. Jeg har ondt af dig, og ikke mindst føler jeg med dig.
Så kære Kæpkusine..
Drop ham, drop tanken om ham og hans perfekte krop. Drop det hele, og nyd dine aftener i byen i stedet for.
Tag det som et godt råd fra en af samme båd. Jeg ved jo ligesom hvad du går igennem, når jeg har prøvet det hele selv, og han er måske det værd.. Men alligevel! Spild ikke din tid på, at gøre dig til overfor ham! Spild ikke dine kræfter og din energi, på at gøre ham tilfreds, når han ikke kan gøres tilfreds!
Og du tænker vel nok nu, det er bare noget jeg siger fordi jeg selv vil have ham.. Men nej, ak nej!
Hvis du endelig vil kende hemmeligheden til hans hjerte, så kan jeg ikke give dig den. Men hemmeligheden til hans begær er simpel.. Glem ham, ignorer ham, lad ham være! Så skal han nok komme rendende selv.
Permalink
17.11.09
Kategoriseret under Musik af morganmid
We make a good team my Adidas and me
we get around together, rhyme forever
and we won’t be mad when worn in bad weather
tekst: RUN DMC - MY ADIDAS
Permalink